Brahetrolleborgkoret
havde en formidabel tur til Polen i uge 42 --tre koncerter; til den første i Kamien-Pomorski
katedralen var der ca 700 tilhører ( efter koncerten talte vi med
"sognepræsten" i byen på størrelse med Faaborg hvor
der havde været fulde huse til to messer før vores, så kl 11:30 havde der været
>2000 bysbørn i kirke, herefter skulle han om eftermiddagen holde 3
gudstjenester i to hospitaler og et fængsel for om aftenen at afholde to
messer mere i katedralen ---han var vildt begejstret for vores sang under og
efter messen!!), til den anden i Warszawa
Domkirken var der "kun"
ca 200 og så blot 50 til den sidste i benediktiner klostret i Tyniecki
i udkanten af Krakow. Det er lidt underligt at besøge de kæmpe katedraler og
slotte som jo alle er kopier af det der blev sønderbombet; men det må jo være
noget den gamle generation var gennemsyret med at man ikke kunne holde ruiner
ud så alt hvad der repræsenterer den polske kultur bygges op på ny. Man
kunne næppe forestille sig noget tilsvarende i Danmark at vi genopførte
Hammershus på Bornholm eller Koldinghus, som de har gjort med kongeslottet
i Warszawa og Wawel i Krakow.
Wawel har jo været ligesåmeget
ruin som Koldinghus - kun underetagen er "ægte" resten blev
genopført i 30´erne så det var klar til gestabo´s højborg under krigen.
Markedspladsen i Krakow var skøn -vi havde 20 grader og sad udendørs og
spiste.
Ved en tilfældighed dumpede
jeg ind i Skt.Peter og Poul-Kirken (der hvor pave Poul holdt til før
han blev pave!) hvor Krakow´s Capella (kor og orkester) startede op
på generalprøven til Bach´s H-mol messe, som jeg så helt tæt på overværede
i et par timer --en pragtfuld opførelse!! Vi var også, som jeg berettede om, i
Auschwitch og Birkenau hvilket jeg fandt meget lærerigt - det giver nu
en mere konkret oplevelse af forbrydelsernes art og især omfang ved at være
på stedet --jeg har jo hørt dette beskrevet siden jeg var barn uden at
det sådan rigtigt kunne forståes.